Kom til Verdensmålsuge

Kunne du tænke dig at opleve på egen hånd, hvad bæredygtighed er, og hvordan ’de der’ verdensmål bruges i hverdagen? Så kom til Åbent Hus fredag den 17. november fra kl. 14.00-15.30 på Aalborg Tekniske Gymnasium på både Nyhavnsgade 14 og Øster Uttrup Vej 5.

Her vil eleverne vise, hvordan bæredygtighed kan benyttes i mange forskellige områder i de forskellige workshops. For eksempel kan du finde en tøjcafe, opleve tiny houses eller hvordan bæredygtige møbler produceres med omtanke på miljøet og klimaet. Der vil desuden være en mindre udstilling af møbler, som eleverne selv har lavet, samt masser andre spændende udstillinger og aktiviteter. Der er også en workshop med fokus på, hvad et sundt ungdomsliv er. Både blandt danske unge, men også ude i verden, hvor vi arbejder med det globale medborgerskab.

Aalborg Tekniske Gymnasium afholder for 3. gang Verdensmålsuge som del af deres UNESCO Verdensskole-medlemskab. I Danmark er der blot 80 uddannelsesinstitutioner, som er medlem af dette globale skolenetværk.

Hvad betyder det? Det betyder blandt andet, at eleverne på Aalborg Tekniske Gymnasium er en del af Verdensmålsrådet, hvor de repræsenterer hinanden og lærer om demokratisk indflydelse. Skolen forpligter sig ligeledes også til at arbejde med globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling – en investering i elevernes kompetencer som den fremtidige arbejdskraft.

Der vil være mulighed for at købe forsyninger under besøget. Alle er hjertelig velkomne – så tag et kig forbi, og oplev hvad dagens elever kan!