Opdatering på Covid-19-situationen

17. oktober
To elever fra Aalborg Tekniske Gymnasium, afdelingen på Øster Uttrup Vej er i efterårsferien testet positive for coronavirus. Det vil pga. efterårsferien ikke have nogen indvirkning på ansatte eller øvrige elever.

21. september
En elev på Aalborg Tekniske Gymnasium, afdelingen på Øster Uttrup Vej, er testet positiv for coronavirus og er derfor sendt hjem. Alle elever fra samme klasse er sendt hjem for at blive testet og skal først møde på skolen igen, når de kan fremvise et negativt testsvar.  Desuden er fem undervisere blevet sendt hjem til test.

18. september
To elever på Aalborg Tekniske Gymnasium, afdelingen på Friis, Nyhavnsgade, er testet positiv for coronavirus og er derfor sendt hjem. 

17. september
En elev på Aalborg Tekniske Gymnasium, afdelingen på Friis, Nyhavnsgade, er testet positiv for coronavirus og er derfor sendt hjem. Alle elever fra samme klasse er sendt hjem for at blive testet og skal først møde på skolen igen, når de kan fremvise et negativt testsvar.  Desuden er to undervisere blevet sendt hjem til test.

10. september
En elev på Aalborg Tekniske Gymnasium, afdelingen på Øster Uttrup Vej, er testet positiv for coronavirus og er derfor sendt hjem. Alle elever fra samme klasse er sendt hjem for at blive testet og skal først møde på skolen igen, når de kan fremvise et negativt testsvar. Det gælder også en anden klasse som eleven har været i undervisning med. Desuden er fem undervisere blevet sendt hjem til test.

Håndtering af Corona:
Undervisningen vil for de berørte elever og undervisere så vidt muligt fortsætte virtuelt, til der foreligger negative testsvar. 

På Aalborg Tekniske Gymnasium evaluerer vi konstant vores beredskab i forhold til coronavirus, og vi forholder os hele tiden til udviklingen og udmeldingerne fra myndighederne.

Vi fører oplysningskampagner målrettet vores elever og ansatte, hvor vi blandt andet informerer om afstand og optimal hygiejne, ligesom vi opfordrer alle til at gøre brug af app’en Smittestop.

Elever holdes så vidt muligt adskilt fra andre klasser, og der er oprettet forskudte pauser for at undgå for stort pres på fx kantineområder.

Vi har etableret stationer med håndsprit ved alle indgange, mødelokaler og kantineområder.

Rengøringen er på hele skolen blevet opgraderet, blandt andet ved ansættelse af ekstra rengøringspersonale, og specielt ved knudepunkter, hvor mange elever og medarbejdere færdes, bliver der gjort en ekstra indsats.

Toiletfaciliteterne på skolens adresser er blevet opdelt således hver klasse har sit eget toilet, ligesom medarbejdere i forskellige afdelinger også har det.

Vi har derudover udviklet et flowchart for både elever og ansatte, der nøje viser, hvordan de skal forholde sig, hvis de oplever symptomer på eller af anden grund har mistanke om smitte.

 

For yderligere kommentarer henvises der til:
Kommunikationschef: Helle Rubien
Tel. 2526 6132
Mail: hmru@techcollege.dk